Skæbnens kammer
Til den kommende udstilling “Vi maler Vig” har jeg arbejdet med temaet nordisk oldtid. I ønsket om at tage udgangspunkt i konkrete og historisk forankrede steder har jeg ladet mig inspirere af jættestuen ved Birkehøj ved Nyrup.
I maleriet lader jeg de tre norner – Urd, Verdande og Skuld – træde frem. I den nordiske mytologi spinder de menneskers livstråde: nogle korte, andre lange. Nornerne siges at holde til ved Urds brønd under livstræets rødder, hvorfra de vogter over skæbnens væv.
I mit maleri sidder de i jættestuens mørke indre og spinder tråde, der strækker sig ud i verden. Trådene bevæger sig ud fra gravkammerets dybde som spor af liv, skæbne og tid. Men spørgsmålet hænger stadig i luften: Hvornår vælger nornerne at klippe tråden?
Mine større malerier begynder altid med en idé, som efterfølges af studier af referencer, historiske kilder og andre kunstværker. Derefter arbejder jeg med skitser, hvor motivets opbygning og billedets balance gradvist tager form.
Som en del af denne proces tegner jeg kompositionen op efter det gyldne snit med blyant. Herefter markerer jeg skitsen tydeligere med en alkoholpen, så strukturen i billedet fremstår klarere og kan danne grundlag for det videre maleriske arbejde.
Efter skitsen, grunder jeg maleriet med en gylden akrylmaling blandet med medium, så den bliver transparent og flydende.
Så begynder eventyret! At se hvordan farverne skaber værket og flyder fra fantasien.
Det endelige maleri
Bliver man nogensinde helt færdig med et maleri? Hvis man spørger mig, er svaret nok nej. Et maleri rummer altid nye muligheder, små justeringer og lag, der kunne tilføjes.
Alligevel kommer der et tidspunkt, hvor arbejdet må standses. Ikke fordi billedet nødvendigvis er fuldendt, men fordi det har nået det sted, hvor det kan stå for sig selv.
Nogle gange er det også virkeligheden, der træffer beslutningen. Når en udstilling nærmer sig, og tidspunktet for fernisering og lakering står fast, må jeg erklære maleriet så færdigt, som det kan blive. Derfra må det leve sit eget liv.
